Dragsholm Slot Madhus | Café, vinbar, gårdbutik og Food Lab
EEF3F6

Dragsholm Slot Madhus

  • Dragsholm Slot Madhus
  • Dragsholm Slot Madhus
  • Dragsholm Slot Madhus
  • Dragsholm Slot Madhus

Kulinariske oplevelser i kulturhistoriske rammer


Dragsholm Slot Madhus er et mere uformelt alternativ til slottets øvrige spisesteder og et lokalt mødested, hvor gæster og besøgende udefra kan nyde et glas vin og stille den lette sult i smukke omgivelser. Samtidig fungerer huset også som udstillings- og salgssted for området og slottets bedste råvarer samt som inkubator for lokale producenter, der savner faciliteter og sparring til at udvikle forædlede fødevarer.

Med åbningen af Dragsholm Slot Madhus i den gamle herskabsstald fra 1857 er en drøm gået i opfyldelse. En drøm om at bevare den unikke avlsbygning, men i lige så høj grad om at aktualisere slottets status som drivkraft for udvikling af landbrug og fødevareproduktion i området.

Vi ser frem til at byde dig velkommen – hvad end du ønsker at nyde et glas vin efter fyraften, en is i solen eller et måltid inspireret af Odsherreds særlige terroir. 

Bemærk, at ved køb i Madhuset er parkering på slotsgrunden gratis. 


Dragsholm Slot Madhus har åbent:
Torsdag-søndag kl. 09:00-18:00.

Køkkenet lukker 1/2 time før.

Café og vinbar


Fra frokost til aften byder vi velkommen i tilbagelænede omgivelser med fantastisk udsigt til voldgraven, slottet og den omkringliggende natur.


I vinbaren har vi et stort udvalg af mousserende og almindelige vine på glas, der kan nydes med en let snack, og i caféen byder kortet på alt fra østers og øl til softice og slotspølser. Vores kokke tager udgangspunkt i de bedste råvarer fra lokalområdet, og du kan blandt andet se frem til grøntsagsfrikassé af årstidens grønt fra Lammefjorden, friskskåret charcuterie fra Slagter Adolfsen i Fårevejle og hjemmebagte surdejssandwiches med skinke fra Birthesminde i Vipperød.

Dragsholm Slot Madhus
Dragsholm Slot Madhus

Gårdbutikken


Skal du have en bid af Odsherred med hjem? Gårdbutikken fungerer som udstillingsvindue for nogle af de allerbedste fødevarer, området har at byde på. Her kan du købe delikatesser som fond, urtesalt, pesto, chutney og nordisk kimchi ­– fra vores egen produktion eller fra de lokale producenter, vi samarbejder med.


Butikken bugner dagligt med hjemmelavet brød og pølse samt danske og internationale vine, kaffe og øl.

Food lab


Det pibler frem med små fødevareproducenter i Odsherred, og vi betragter det som vores ansvar at bidrage til deres rejse.


I vores eksperimenterende Food Lab stiller vi derfor vores faciliteter og særlige knowhow til rådighed for de lokale aktører, der ønsker at arbejde med udvikling af forædlede fødevarer. På den måde støtter vi arbejdspladsskabende foretagender og er samtidig med til at aktualisere slottets lange tradition for at bidrage aktivt til udviklingen og moderniseringen af både landbruget og fødevareproduktionen i området.

Dragsholm Slot Madhus

Herskabsstalden


Herskabsstalden blev skabt som en pendant til mejeriet opført fem år tidligere på den modsatte side af vejen til slottet. De to nygotiske bygninger stod derfor som en port til slottet meget centralt i anlægget af avlsbygninger. Mejeribygningen blev fjernet i 1940’erne og tilbage står Herskabsstalden, som rummede herskabets rideheste og hestevogne til deres transport.

Herskabsstalden transformeres med henblik på at give bygningen et fremtidigt virke i slottets drift og samtidig bidrage til slottets levende historie som en aktiv spiller i området. Ligesom det i sin tid var fra slottet, at udviklingen af landbruget i området blev igangsat med indførslen af dræning, dampkraft, overskudsdeling til de flittige bønder, inddæmningen af Lammefjorden med videre, så skal Herskabsstalden aktiveres med henblik på at bidrage til den gode udvikling af landbrug og fødevarer. Således indrettes faciliteter til fødevareforædling og salg af forædlede fødevarer og håndværk fra regionen.

Samtidig restaureres de bærende elementer i bygningen. De flotte køreporte slås op og byder gæster indenfor. Båsene til herskabets rideheste restaureres og indrettes fleksibelt til gæster og hele bygningen vises frem i et miks, som formidler både bygningens historie og aktuelle virke. Udvendigt restaureres bygningen for at genskabe dens klassiske ydre og sikre den for fremtiden.

Projektet ”Herskabsstalden på Dragsholm Slot. Innovation og udvikling” har modtaget støtte fra LAG Midt-Nordvestsjælland og fra Realdania.
Tak for den fornemme opbakning.

  • Dobbelt Logo, EU Og Real Dania
  • Dragsholm Slot luksushotel

    Slotsophold

    Tag på slotsophold med afslapning, gourmetmad i særklasse og smuk natur.

    Læs mere
  • Dragsholm Slot Bistro

    Gastronomi

    På Dragsholm Slot finder du tre restauranter, der byder på hver sin kulinariske oplevelse.

    Læs mere
  • Dragsholm Slot historisk hotel

    Aktiviteter

    Et ophold på Dragsholm Slot indbyder både til opladning og masser af inspirerende aktiviteter på og omkring slottet.

    Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag besked om tilbud, særlige events og nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev