Geopark

Geopark Odsherred, der omgiver Dragsholm Slot, blev i 2014, som den første i Danmark optaget som international anerkendt Geopark i Global Geoparks Network under UNESCO. Geopark Odsherred bliver dermed den første danske Geopark, der er med i den globale familie, som arbejder for at beskytte den geologiske arv og gennem involvering af den lokale befolkning at skabe udvikling og vækst gennem geoturisme.

 

 

Geopark Odsherred har sit info-punkt på Dragsholm Slot, og her kan besøgende få et interaktivt indblik i, hvordan islandskabet og historien har påvirket og formet landskabet i Odsherred

Kriterierne for at blive godkendt som Geopark er, at egnens landskab og geologi skal være enestående, og at landskabet har og har haft betydning for egnens udvikling. I Geopark Odsherred er det det gamle islandskab og den inddæmmede Lammefjord, der har skabt unikke forhold for dyrkningen af grøntsager. I dag dyrkes der en lang række grøntsager på Lammefjorden, som i dag betragtes som et kvalitetsbrand.

  • Booking
  • Gavekort
  • Galleri
  • Kontakt os
  • Presse
  • Find os
  • Nyhedsmail
  • English
  • Deutsch