Claus Henriksen

Head Chef

Siden 2008 har manden bag roret i køkkenet heddet Claus Henriksen. I hans hænder er slotskøkkenet løftet til et gastronomisk udflugtsmål, der tiltrækker gæster langvejs fra og har opnået national så vel som international anderkendelse. Senest med udnævnelsen af Dragsholm Slot som et ”Food Lover’s Hotel 2014.

Hemmeligheden bag det høje niveau er blandt andet, at Claus Henriksen benytter sig af en meget nænsom tilberedning, når de lokale råvarer fra Lammefjorden tilberedes. Det kan være noget så simpelt som nyplukket palmekål fra en nærliggende mark, der blancheres så kort, at strukturen og smagen i kålen er perfekt bevaret, når den serveres for gæsterne.

Allerede som 10-årig fik Claus Henriksen smag for kokkefaget. Det begyndte med en hjemmebagt brunsviger i familiens køkken, fortsatte med den obligatoriske læretid på Hotel- og Restaurantskolen, og derfra gik det videre med et kludetæppe af job som nyuddannet. Han har blandt andet stået bag potterne og panderne i køkkenet på LodsOldermandsGaarden i Rørvig og Odd-Fellowgaarden i Køge. Her blev det gastronomiske håndværk rundet flot af, mens det blev forfinet på adresser som Søllerød Kro, Jan Hurtigkarl i Ålsgårde og hos Michel Michaud på Marie Louise i Odense. I Oslo flirtede han kort med køkkenet på den nu hedengangne restaurant Bagatelle, hvor Eyvind Hellstrøm passede på sine to Michelin-stjerner. Men Claus Henriksen var gladere for Danmark og vendte hjem til blandt andet Noma og Formel B, før rejsen gik til slottet i Odsherred.

CV

  • 2008 Dragsholm Slot, Head Chef
  • 2007 Formel B, Assisting Head Chef
  • 2005 Noma, Assisting Head Chef
  • 2004 Søllerød Kro, Chef
  • 2003 Jan Hurtigkarl og Co., Chef
  • 2002 Marie Louise Odense, Chef
  • 2002 Jan Hurtigkarl & Co., Chef
  • 2001 Søllerød Kro, Chef
  • Booking
  • Gavekort
  • Galleri
  • Kontakt os
  • Find os
  • Nyhedsmail
  • English
  • Deutsch