Lærende og legende samarbejde omkring det nordiske køkken.
På Dragsholm Slot er det muligt at opleve og lære om det nordiske køkken fra jord til bord. Hele året rundt og med brug af lokale og friske råvarer. Vi høster dagligt på Lammefjorden, på egne jorder og i vores store urtehave. I park, i skov og ved strand plukker vi vilde urter til brug i dagens menuer.
Kokkeskole på Dragsholm giver mulighed for adspredende og lærende samarbejde i naturen, i urtehaven og i køkkenet.
Vi tilbyder forløb, som passer jeres selskab.
Eks.:
Kokkeskolen kan starte med en tur på marken eller i urtehaven og fortsætte i køkkenet, hvor frokosten/middagen forberede. Herefter går alle til bords for at nyde vel udført arbejde og det velsmagende og friske resultat.
• Kokkeskole kl. 9.00-12.00 med forberedelse af frokost. kr. 300 pr. person
• Kokkeskole 15.00-18.00 med forberedelse af middag. kr. 350 pr. person
• Kokkeskole kl. 10.00 til 18.00 med naturvandring, høst af afgrøder, plukning af vilde urter og forberedelse af middag. kr. 850 pr. person
Minimum 8 personer.
Kokkeskolen kan evt. kombineres med en vinsmagning i slottets vinkælder eller saloner efter endt arbejde.
Kontakt os endelig for spørgsmål og ideer til et kokkeskolearrangement på Dragsholm Slot.
Alle priser er gældende frem til 31. december 2010
